mandag den 27. juli 2015

Gåsevig strand camping

Det er meget lidt sommer og camping det er blevet til denne sommer. Sommeren har ikke ligefrem indbudt til lune dage på camping pladserne. Men her den sidste uge af ferien ville vi alligevel afsted. Når det nu ikke kunne blive til en uge hvor vi kunne nyde vejret på en strand camping plads, så besluttede vi istedet at vi ville turnere rundt på nogle forskellige pladser. Vi startede med Gåsevig strand camping. Fruen var desværre ikke med, hun skulle arbejde. Så istedet for valgte vi at invitere Nichlas med, som er en af Mikkel's bedste lege kammerater. Fruen skulle så have kommet og overnattet hos os efter arbejde. Men det blev ikke lige til noget, så hun må komme i morgen istedet.

Vi ankom til Gåsevig strand camping lidt i tolv, og fik hurtig tjekket ind. Vi fik en plads tæt ved legepladsen, som dog kostede 15 kroner mere end de andre pladser fordi der var god udsigt ud over fjorden. Fair nok. Pladsen var billig nok, så det var egentlig ok. Jeg havde som sædvanlig "glemt" en omformer til min forlænger ledning, så op i receptionen og spørge om jeg kunne leje/låne en. For mig er det super god service at få en sådanne udleveret til låns uden beregning. Jeg overvejer lidt om dette skal være min fremtidige test for service niveauet på alle camping pladser :-)




Vi fik dog besked på at være ude klokken 12.00 næste dag. Men helt iorden, det er midt i høj sæsonen, så det er helt ok. Jeg syntes det er småligt når det er uden for sæsonen, og der ikke kommer nogen for at overtage pladsen bagefter. Men her midt i sæsonen er det helt ok.

Legepladsen er også ok. Ikke noget at skrive hjem om, men ungerne fik da en halv time til at gå på legepladsen, Det er ikke en campingplads hvor børn har største fokus, men der findes jo også menesker der ikke tager på camping for at underholde sine børn.



Der var dog også et legerum til børnene. Egentlig ganske fint. Der var i hvert tilfælde masser af legetøj som børnene var vilde med at lege med, samt en hel masse Duplo Lego. Igen var det ikke prangende, men legerummet tjente sit formål.




Stranden var som sådan ikke nogen badestrand, men det var her vi formentlig fandt den største fordel for Gåsevig strand camping. Her var der nemlig en masse små joller som var nemme at sætte i vandet. Det ser ud som om fastlæggerne har mulighed for at have hver sin egen lille båd til fiskeri. Det er der nok ikke ret mange campingpladser der kan tilbyde.







Toiletter og andre faciliteter hos Gåsevig strandcamping er udmærkede. Igen ikke noget prangende, men der er pænt og rent. Det er ikke nyt det hele, men det er hyggeligt og rimeligt vedligeholdt. Kiosken har det mest nødvendige, men forvent ikke at du kan gøre alle dine indkøb her. Du finder nøjagtig det du ikke kan undvære, og ikke mere end det. Personalet er meget venlige smilende og imødekommende.





Samlet set omkring pladsen vil jeg sige den er ok. Den er et besøg værd. Men fokus gruppen er nok folk som prioriterer en plads med fred og ro uden for meget fokus på børn. Jeg tror pladsen er glimrende for fastlæggere eller campister på 50+. Udsigten ud over vandet er en af de mest positive ting ved pladsen. Og så fik jeg lov at låne en omformer gratis, topkarakter for venlighed på pladsen.




Note til mig selv... Når man er afsted som eneste voksen med 3 drenge, så er man service medarbejder 24/7. Alle 3 drenge var søde og i godt humør denne dag. Men det giver pænt meget arbejde at service 3 drenge med ild i rumpen.