mandag den 30. marts 2015

Campingvogn til service

Så fik vi hentet vognen igen hos Michaels caravan service i Vejen. Den var lidt galt med gasfyret, og desuden ville vi selvfølgelig gerne have den gastestet og lavet lidt eftersyn. Normal plejer vi ellers at få dette lavet der hvor vi oprindelig købte vognen, men ventetiden var mere end en måned, og vi skulle langt på den anden side af påske inden de havde tid. Da jeg dagligt arbejder i Vejen var det meget naturligt at undersøge om der skulle være noget i nærheden, og på nettet fandt jeg nemt Michaels Caravan service.

Omkring servicen hos Michael så kan jeg sige den er helt i top. Virksomheden er forholdsvis ny, og deraf virker de også lidt nye i det. Man skal ikke forvente at komme ind på et stort flot salgs kontor, hvor sælgerne render rundt i slips og snakker om renter og afskrivning på din campingvogn. Det er helt nede på jorden, og Michael og Lone har meget travlt med at give service. Det er i hvert tilfælde første gang at jeg har fået en slavisk gennemgang af talene for gas test på min campingvogn. Har aldrig hørt andet end at den var godkendt. En anden lille ting jeg syntes var rigtig godt, var at jeg i min campingvogn fandt et bundt camping blade som jeg kan studere på min næste camping tur. Det er måske ikke alle der ville syntes at dette ville være god service. Men jeg er faktisk glade for dem, og jeg syntes det var et godt træk.

Jeg var også lige hurtig en tur rundt blandt deres nye og brugte vogne. Udvalget er ikke prangene, men syntes faktisk at det var et godt udvalg. Jeg tror der stod 20 – 30 campingvogne, og det var godt repræsenteret i diverse modeler og indretninger.

Det korte af det lange er... ville jeg anbefale Michaels Caravan service til andre? Og ja det ville jeg helt sikkert. Jeg syntes servicen var god, håndværket i orden, og prisen fornuftig, så jeg er godt tilfreds. Der var pænt oprydtet på pladsen og i butikken, så man fik et godt billede af at det var mennesker med ordensans der driver stedet. Det skinner igennem at de er nye og meget ivrige for at yde en god service, hvilket man måske ikke altid er vant til, men det var meget hyggeligt. Selv om det er en ny virksomhed skal man dog ikke være bekymret for kompetancen, Michael har mange års erfaring, og har alle de nødvendige certificeringer, så det faglige er der ikke noget i vejen med.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar