mandag den 30. marts 2015

Nintendo og hygge I campingvognen


Man lader da ikke børnene spille Nintendo når man er på camping, så kunne man da lige så godt blive hjemme. Og så igen… Jo vores børn får lov til at tage deres Nintendo, Ipads og alt muligt andet med når vi skal på camping. Det er en stor del af børnenes liv, som de ellers har meget for sig selv når vi er der hjemme. Derfor har vi også regler for hvor og hvor meget der må spilles derhjemme. Vi har også regler for hvilke dage i ugen børnene må få deres Nintendo med i SFO. Børnene skal have lov til at spille, men der skal også være tid til andet.

Men fordi børnene går så højt op i spil, vil de også gerne dele det med os voksne. I hverdagen har vi nok ikke så meget tid til at sætte os ned og se hvad de spiller. Men når vi er på camping, så hygger vi os faktisk rigtig godt med det. Vi spiller ikke selv, men til gengæld har vi overskud til at se børnene spille, og vi får en masse snak om hvilke baner de har klaret, hvad for nogen spil de bedst kan lide o.s.v. Dermed får vi lov til at være sammen med børnene på et område som vi ellers ikke ser så meget til.

Når det er sagt, så får de selvfølgelig ikke lov at spille hele tiden. Der skal også være tid til andet hygge, som f.eks. kort spil, ludo, gåture og alt det andet vi også laver når vi er på camping. Og hvis vi er på strand camping, så er der nu heller ikke meget tid til spil, for så er der rigtig mange sten der skal kastes ud i vandet :-)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar