tirsdag den 31. marts 2015

Caravelair Allegra 486

Caravelair er bestemt ikke noget nyt mærke. Faktisk har firmaet lavet campingvogne i 50 år, men af en eller anden grund har de aldrig rigtig fået fat i danskerne. Vognen ser ellers ud til at være velindrettet og veludstyret, og prisen er bestemt overkommelig. Vognen er produceret i Frankrig, og når man tænker på hvor mange franske biler der findes på markedet, er det måske mærkeligt at der ikke er flere franske campingvogne. Men måske der er en årsag.


Efter min vurdering er vognen meget hyggeligt og både velindrettet og veludstyret. Der er dog alligevel noget der ikke helt falder i min smag. Jeg har fået det indtryk at de arbejder meget på at lave lette vogne, således man med en forholdsvis lille bil stadig kan trække en campingvogn af fornuftig størrelse. Men måske det er gået lidt ud over detaljerne i designet indvendig. Jeg får i hvert tilfælde lidt en smag af at tingene ikke er så godt integreret med hinanden. Tingene er meget firkantede, og man er ikke i tvivl om hvor en ting stopper, og en anden ting begynder. Hvis man for eksempel ser på billedet af stigen op til køjesengen, så kunne man måske godt ønske sig en lidt mere elegant løsning.


Køkkenet fejler dog bestemt ikke noget. I forhold til vognens størrelse, må man sige at de har formået at få plads til et fornuftigt stort køleskab. Lige her kunne man godt være lidt misundelig.



Men ellers syntes jeg faktisk overordnet set at vognen ser fornuftig ud. Jeg mener bestemt det er en vogn hvor man får meget for pengene, og det lille bonus at man formentlig kan trække en større vogn er bestemt værd at tage med i betragtningen. Så alt i alt vil jeg sige en fin camping vogn, med en smule mangel på detaljerne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar